VITAL Festival 19. - 23. august

En rejse ind i livskraft, krop og fællesskab


Kære Læser

VITAL Festival er en invitation til at mærke livet tydeligere.

Til at lande i kroppen.
Til at give kroppen og livskraften mere plads.
Til at møde andre mennesker med mere nærvær, ærlighed og kontakt.
Til at være en del af et fællesskab, hvor vi undersøger, hvad det vil sige at vokse med livet.

I fem dage samles vi på Tranekaer Center til bevægelse, somatik, relationer og fællesskab.

Gennem yoga, dans, meditation, cirkler, ritualer, musik, sauna og somatiske praksisser inviterer VITAL dig ind i en levende proces med plads til ro, kraft, fordybelse og fejring.

Festivalen foregår på engelsk og samler deltagere, undervisere, musikere og facilitatorer fra flere lande.

Skabt af Li Tadaa og Adam Mads Heindorf
 sammen med VITAL teamet.

Fra rødder til frugt

VITAL følger træets rytme.

Fra rødderne.
Gennem stammen.
Ud i grenene.
Og videre til frugten.

Vi begynder med jordforbindelse og kropslig forankring. Herfra bevæger vi os ind i relationer, kreativitet, udtryk, fællesskab og fejring.

Det handler ikke om at præstere eller nå et bestemt sted.

Det handler om at give kroppen, nervesystemet og livskraften plads til at bevæge sig i et trygt og levende fællesskab.

Festivalens fem dage

Dag 1 · Rodfæstelse
Vi lander i kroppen, sænker tempoet og skaber tryghed i nervesystemet.

Dag 2 · Sammenhørighed
Vi bevæger os ind i fællesskabet gennem relationer, leg, støtte og kontakt.

Dag 3 · Indadvendthed
Vi vender blikket indad og møder indre landskaber, mønstre, skyggesider og nedarvede fortællinger med nysgerrighed og omsorg.

Dag 4 · Kreativitet & ekspansion
Livskraften får udtryk gennem stemme, bevægelse, musik, sanselighed, leg, ritualer og fælles fejring.

Dag 5 · Alignment & integration
Vi samler frugten af rejsen og mærker, hvad der skal med hjem i kroppen, relationerne og hverdagen.

Det kan du opleve

På VITAL kan du blandt andet møde:

Somatik, yoga, meditation og åndedræt
dans, rytme og bevægelse.
Relationelle praksisser, delinger og tilknytningsarbejde
sang, musik, ceremonier og samskabelse.
Sauna, natur, stilhed og integration.

Hver dag samles vi også i mindre, faste grupper, hvor der er plads til deling, vidneskab og integration.

Du vælger selv, hvilke workshops og praksisser du vil deltage i.

Der er plads til både det stille og det kraftfulde.
Til at være i fællesskabet og til at trække dig tilbage.
Til at lytte, bevæge dig, dele, danse, hvile og mærke.

En aften med udtryk og fejring

På festivalens sidste aften inviteres du ind i Celebration of Sacred Expression.

En aften med leg, udtryk, musik, dans og samskabelse.

Her kan noget af det, der er vokset frem gennem dagene, få form. Måske gennem kostume, dans, musik, poesi, healing, performance, tarot, cacao, te eller en anden gave, du har lyst til at dele.

Du kan forberede noget hjemmefra.
Du kan lade inspirationen opstå under festivalen.
Du kan også bare være med og lade dig overraske.

En fejring af livskraft, kreativitet og det mod, der opstår, når vi tør give mere af os selv plads.

Praktisk information

📅 Dato: 19. - 23. august 2026
📍 Sted: Tranekaer Center, Langeland
🎟️ Billetpris: 4.900 kr.
🛏️ Overnatning: Teltplads er inkluderet. Værelser og sovesale kan tilvælges
🥗 Forplejning: Vegetariske og mættende fællesmåltider er inkluderet
👥 Målgruppe: Voksne
🗣️ Sprog: Engelsk

Du vælger frit mellem telt, sovesal, dobbelt- eller enkeltværelse.
Uanset hvordan du vælger at bo, bliver du en del af et trygt og levende fællesskab med plads til både fordybelse, nærvær og menneskelige møder.

Vil du være frivillig?

Som frivillig bliver du en del af fællesskabet bag festivalen.

Du hjælper med praktiske opgaver før, under eller efter festivalen og deltager samtidig i festivalen på lige fod med de andre deltagere.

Frivillige får en festivalbillet til halv pris.

Mød nogle af underviserne

Bag VITAL står et hold af undervisere, musikere og facilitatorer, som hver bringer deres egen erfaring, praksis og måde at skabe rum på ind i festivalen.

Her kan du møde nogle af de undervisere, som er med til at forme dagene med bevægelse, somatik, relationer, kreativitet og fællesskab.

På festivalen møder du også internationale elders, som deler visdom, praksis og perspektiver fra forskellige traditioner.

Li Tadaa

Somatik · Livskraft · Grow Up

Medskaber af VITAL Festival og guider deltagerne ind i kroppen, følelserne og den livsenergi, der kan begynde at bevæge sig igen.

Adam Mads Heindorf

Meditation · Alkymi · Nærvær

Arbejder med meditation, yoga, tantra, kreativitet og personligt procesarbejde i et jordnært og kropsligt rum.

Linda Zurak

Somatisk bevægelse · Embodiment · Kontakt

Inviterer til bevægelse, leg og kropslig udforskning med fokus på autenticitet, sammenhørighed og levende kontakt.

Govind Radhakrishnan

Yoga · Ayurveda · Meditation

Bygger bro mellem indisk visdomstradition og vestligt hverdagsliv gennem yoga, Ayurveda, meditation og varm, jordnær undervisning.

Birita Nolsø

Dans · Energi · Kropslig fordybelse

Guider bevægelse og dans med fokus på nærvær, balance, vitalitet og kroppens egen visdom.

Kay Bradshaw

Relationer · Krop · Identitet

Skaber legende og undersøgende rum omkring relationer, kreativitet, køn, identitet og nye måder at møde sig selv og hinanden på.

Derudover kan du glæde dig til workshops, musik, bevægelse og oplevelser med blandt andre Anete Lotus, Bibi Deva, Bettie Holmboe Westergaard, Karen Lise Gaardsvig, Bjørn Marcus og flere andre.

Om stedet

VITAL Festival foregår på Tranekaer Center midt i naturen på Langeland.

Her finder du gamle træer, rolige stier, historiske bygninger og hyggelige fællesområder med masser af atmosfære.

Der er plads til både fællesskab og alenetid.
Til samtaler omkring bålet.
Til stille morgener med fuglesang.
Til sauna, bevægelse og bare fødder i græsset.

Vi glæder os til at mødes.

Til krop, livskraft, stilhed, bevægelse og levende fællesskab.

Kærlig hilsen
Li, Adam og hele VITAL-teamet

Tranekaer Center ligger i Sukkerfabrikken på Langeland.

Du modtager denne e-mail, da du har registreret dig i vores system. Enten via hjemmesiden, arrangementer, e-mail eller sociale medier.

Næste
Næste

KREATIV Festival 30. juni - 4. juli