To smykkekurser i foråret 2026

Håndværk og fordybelse på Langeland

Foråret 2026 byder på to smykkekurser hos Tranekaer Center – begge med et fælles udgangspunkt: skabelse, ro og personlige udtryk.

Uanset om du længes efter mere håndværk, mere indre fordybelse eller begge dele, åbner vi to forskellige veje ind i materialet, processen og det personlige udtryk.

Den ene vej fører dig ind i et intuitivt, spirituelt rum med sansning, natur og symbolik som medskabere.

Den anden giver dig tid og rum til at lære guldsmedens teknikker og forme dine egne idéer til virkelighed.

Find det forløb, der kalder på dig

Kærlig hilsen
Alle os på Adamas -Tranekaer Center

Spirituelle Smykker
En indre proces – et ydre smykke

Dette kursus er en fordybende rejse, hvor det personlige og det håndværksmæssige smelter sammen.

Vi arbejder med meditation, symbolik og bevidst proces som udgangspunkt for det smykke, der skal skabes. Smykket formes som et konkret anker for en indre bevægelse, en erkendelse eller en ny retning i livet. Måske står du et sted, hvor noget nyt ønsker form.

I værkstedets ro og i naturen omkring os åbner vi et skabende rum, hvor hænder og bevidsthed følges ad – og hvor intuitionen får plads.

Fredag d. 10. april til søndag 12. april 2026

Pris: 6.800 kr.

Underviserne

Adam Mads Heindorf & Mille Heindorf

Adam forener klassisk guldsmedehåndværk med spirituel indsigt og arbejder med smykket som et redskab for bevidsthed og transformation.
Mille er både uddannet guldsmed og pædagog og skaber en tryg og nærværende ramme, hvor processen får plads.

Smykkekursus hos Guldsmeden
Håndværk, fordybelse og glæden ved at skabe

Her træder du ind i det klassiske guldsmedeværksted og arbejder med ædle metaller i rolige og nærværende rammer.

Du lærer grundlæggende guldsmedeteknikker som at save, file, forme og lodde – og får samtidig mulighed for at udforske dit eget formsprog. I løbet af kurset skaber du et unikt smykke.

Her mærker du metallet tage form under dine hænder og oplever den særlige ro, der opstår, når koncentration og kreativitet smelter sammen.

Fredag d. 1. maj - søndag d. 3. maj 2026

Pris: 4.800 kr.

Underviserne
Mille Heindorf & Ninna Arbo

Mille Heindorf er uddannet guldsmed og pædagog. Hendes kombination af håndværksmæssig erfaring og menneskelig indsigt skaber en tryg og nærværende ramme i værkstedet.
Ninna Arbo deltager som gæsteunderviser med fokus på den kreative proces og designfasen og støtter deltagerne i at finde klarhed i deres personlige udtryk.

Praktisk

Begge kurser foregår på Tranekaer Center på Langeland. Der er mulighed for overnatning på stedet, og måltider deles i fællesskab.

Pladserne er begrænsede.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i værkstedet.