Rosamynthe Toft

Kreativ Festival

Portræt af en kvinde med kort, krøllet brunt hår, iført rød kjole med orange blomster, der har rød hårbøjle med en rød blomster, står foran en beige mur.

Kreative dybder · Spiritualitet · Vækst

Rosamynthe varetager undervisning i tegning på Kreativ festival. 
Hun udbyder både basis tegnelære, tegneterapi samt croquis (tegning af nøgenmodel).

Det er en fantastisk stemning, når krøllede hjerner, åben nysgerrighed og sprudlende skaberkraft samles på KREATIV, og Rosamynthe topelsker at være en del af både underviserteamet og at være med som deltager. 

Hun har hele sit liv har været meget kreativ, og har masser af kurser, øvetimer og uddannelser bag sig i et bredspektret felt indenfor kreativudfoldelse. Bl.a. har hun studeret kunsthistorie og kunstterapi og var kunstlærer gennem 12 år. 

Rosamynthes største passion er at gøre en forskel!
Det gør hun blandt andet ved at give sin begejstring og viden videre indenfor det kunstneriske. 

Udover at undervise i det kreative felt, er hun også terapeut, healer og facilitator.
Med dybde, leg, anerkendelser og varme nyder hun at sætte aftryk, så andre mennesker får redskaber til at blive et endnu mere bevidst, kærligt og glad menneske i deres liv.

I år har hun sin yngste, elskede datter, Merle, med som assistent.
Rosamynthe glæder sig helt enormt til at dele det hele med hende - og med jer ❤️

En kvinde med brunt hår og smilende ansigt ligger på en liggeplads med farverige striber, omgivet af småsten og en trækant. Kvinden har blonde hårlys og bærer en floral kjole i sort, brun og hvid.
Kunstværker med blå og sorte marblede mønstre i tallerkener, omgivet af forskellige små dekorationer og genstande.
Hænder tegner en tegning med farvede blyanter, der viser en regnbue, vand, nogle skyer og en sol.

Workshops

Rosamynthes workshops og terapeutiske sessioner er designet til at åbne op for at lade dig udforske din indre verden gennem kunstneriske udtryk og spirituel forbindelse.

Workshop 1
Basis Tegnelære

Har du lyst til at lære at tegne mere sikkert og levende?

Vi går helt ned i grundteknikkerne og arbejder med blyanter, gråtoner, proportioner, lys og skygge. Du lærer blandt andet ansigtets og kroppens opbygning, skravering og hvordan du træner dit øje til virkelig at se fremfor blot at tegne det, du tror du ser.

Vi arbejder med små øvelser og stilleben i et roligt og hyggeligt rum. Workshoppen er både for begyndere og for dig, der ønsker at genopfriske dine grundteknikker.

Workshop 2
Croquis

Croquis er levende, sjov og lærerig tegnetræning med den nøgne krop som motiv.

Efter en kort introduktion tegner vi model i skiftende stillinger og arbejder med linjer, bevægelse, proportioner, lys og skygge. Fokus er ikke på perfekte tegninger, men på at træne øjet, hånden og nærværet.

En skøn workshop for både nye og garvede tegnere, billedkunstnere og nysgerrige sjæle. Du behøver ikke kunne tegne for at være med.

Workshop 3
Tegneterapi

En kreativ og sanselig workshop, hvor vi bruger tegning som vej ind til underbevidstheden, følelserne og det indre liv.

Vi arbejder intuitivt og undersøger temaet kreativitet gennem tegneterapeutiske øvelser, refleksion og nærvær. Her handler det ikke om at tegne flot, men om at lytte til det, der ønsker at komme frem gennem farver, former og streger.

Workshoppen kræver ingen tegneerfaring, kun nysgerrighed og lyst til at være kreativ på en ny måde