Inge Kindberg

Kreativ Festival

Et close-up billede af en smilende kvinde med langt, bølget, brunt hår, iført en hvid skjorte, siddende udendørs med en grøn, naturagtig baggrund.

Lederskab med hjertet · Naturen som læremester

Inge Kindberg har en lang erhvervskarriere bag sig som leder, direktør og bestyrelsesmedlem kombineret med uddannelse fra CBS. Da hun stoppede i sin sidste ansættelse tog hun en Naturterapeut uddannelse og påbegyndte et intuitivt skriveforløb for at levendegøre en årelang drøm om at skrive en bog. Det er der nu kommet adskillige fortællinger ud af, hvoraf de bedste er blevet samlet i indtil videre to bøger: ”Et eventyr starter” og ”Vær Kraften”. 

Inges bøger beskriver en moderne Heltinderejse i en let og tilgængelig form med små afsluttede fortællinger. En rejse, der søger indad og nedad, i naturen og tilbage til den gamle visdom, som er tilgængelig for os alle, hvis blot vi er åbne og lytter. 

Hun er optaget af at vække og bringe den feminine kraft stærkere ind i verden, så vi sammen kan skabe en sund og nærende grobund for, at mennesker og natur trives og vokser naturligt. Samtidig ønsker hun med bøgerne at minde os om, at livet er magisk – og det faktisk er muligt at skabe lige præcis det liv, som vi drømmer om.

En kvinde med mørkt, bølget hår, der står bag et træ og krammer det med lukkede øjne, omgivet af grønne blade og skov.
En kvinde i en lang, stribet kjole smiler med lukkede øjne, mens hun går udendørs med vind i håret, omgivet af træer i baggrunden.

Workshop 1
Intuitiv skrivning og naturterapi

Skab din egen eventyrlige fortælling - Et eventyr i parken-
Et eventyrligt møde mellem Intuitiv skrivning og Naturterapi 

Hvem elsker ikke eventyr? Hvor hovedpersonen skal gå så grusomt meget igennem, inden den lykkelige afslutning, hvor de lever lykkeligt til deres dages ende. 

I fantasien kan alt ske og skaber således et kreativt frirum, hvor det er tilladt at gå på opdagelse og teste såkaldt ”virkelighed” af. Med hjælp af naturen, magien i Tickon parken og fortællingens kraft åbner vi op for et kreativt rum, hvor vi selv spiller en vigtig rolle i relation til naturen samtidig med, at vi kan få en dybere forståelse for os selv gennem eventyret. Gennem eventyret kan vi således få svar på en række spørgsmål, som vi stiller sig selv, måske blive klogere og få et nyt perspektiv? 

Ligesom i eventyret, så kan alting ske, hvis blot vi er åbne for det. 

Det praktiske: 

Vi mødes og går i stilhed til Tickon parken, hvor jeg guider en kort grounding øvelse, så vi lander og får jordforbindelse. Derefter introducerer jeg opgaven, hvorefter vi løser opgaven hver for sig i stilhed. 

Varighed: 3 timer

Medbring: notesbog, blyant og noget at sidde på samt tøj og sko til at være udenfor 

Krav til deltagelse: åbenhed og nysgerrighed; hvis du har god kontakt til din intuition, til naturen og/eller har skrevet intuitivt før, vil det være et plus men absolut ikke et must. 

Antal deltagere: fleksibelt

Workshop 2
Væk din feminine kraft

En tiltrængt pause til refleksion og genforbindelse 

Sæt eller læg dig godt til rette og bliv guidet gennem en kort meditation til at lande i dit hjerte.
Herfra kan du nu nyde højtlæsning af eventyrlige og finurlige fortællinger fra bogen, Vær Kraften. 

Du bliver inviteret ind i en verden af levende energi, i en gensidig udveksling med naturen.
Blandt dyr, planter og elementer vækkes en ældgammel visdom.
Fortællingernes rødder går tilbage, og kvinders kraft vækkes.
Den handler ikke om kamp, oprør og våben, men om intuition, medfølelse og moderlig omsorg for alt levende. Kvinders medfødte dybe forbindelse til naturen og Moder Jord, der er blevet gemt og glemt gennem historien.

Det er tid til at genåbne og aktivere den ældgamle visdom og kraft, der ligger som dybe aftryk i os alle til glæde og gavn for alle levende væsener. 

Vi runder af med en energiøvelse, hvor du får mulighed for at genforbinde dig med din feminine kraft. 

Det praktiske: 

Varighed: i alt ca. 1,5 time 

Antal deltagere: fleksibelt

Inges workshops undervises på dansk.