Arne Johnsen

Kreativ Festival

Et billede af en ældre mand med briller og hvidt skæg, der smiler. Han er iført en grå trøje med sort kant. Bag ham er der grønne trægrene og blade, hvilket antyder, at han står udendørs.

Natur · Skulptur · Funktion

Arne Johnsen har hele sit voksenliv arbejdet kreativt med naturmaterialer. Han arbejder med granit i spændingsfeltet mellem skulptur og funktion og efter 40 år i den sociale sektor har hans mangeårige erfaring med mennesker fundet en ny form i arbejdet med naturens materialer.
For Arne rummer stenen et iboende udtryk.
Han skærer og sliber med respekt for det, materialet allerede bærer, og lader struktur, farve og tyngde få plads i processen. Siden barndommen har han arbejdet med naturmaterialer som sten, træ, læder og metal, ofte i kombination.
Arnes værker forener det rå og det forfinede og tager form som både skulpturer og funktionelle objekter – f.eks. lamper, skåle og fade.

En upcyklet træstump med en hvid dyrekranie affriseret mod en gul baggrund.
Et brunt træstykke med stearinlys på, sat op mod en grøn væg.
Nærbillede af en skulptur lavet af adskilte sten, som står på en sort tekstil baggrund.

Workshop
Naturskulptur

Friske og/eller nedbrudte naturmaterialer kan anvendes både kunstnerisk og i kunst håndværk.
I min workshop vil jeg med egne eksempler/eksemplarer inspirerer dig til selv at gå i gang.
Jeg vil medbringe nogle materialer – men forestiller mig også at vi sammen kan samle materiale i skov og ved strand. 

Eksempel på materiale:
Sten, bark stykker (tykke og tynde ), friske grene til afbarkning, hvidskurede grene/træstykker fra stranden, delvis nedbrudte stykker træ fra skoven, knoglestykker/– rester, delvis nedbrudt trærødder ….. kun fantasien sætter grænser! 

Max deltager antal: 8

Varighed: 3 - 4 timer (hvis vi også skal ud og finde materialer) 

Medbring gerne egne materialer.

Arnes workshop undervises på dansk.