Steen Schapiro
KÆRLIG FESTIVAL
Bevidst (conscious) kink
Steen rejser med humor, nærvær og erfaring dybt og varmt ind skyggearbejdet ved dominans og symbolfyldte transformationer.
BDSM og fetich skal åbne os, vore kroppe og sind, ud i hengivelse, overgivelse og polaritet. Den dominante guider den submissive på en rejse, og vi kan sammen mødes i det ekstatiske rum hvor skjulte sider af os kommer frem.
Når vi giver slip, lader os tabe kontrollen og giver magten til en elsker, eller når vi tillader os at tage styring og dominere vores partner seksuelt, åbner det for en masse indre følelser.
Det kan heale, det kan såre, det kan tryllebinde os.
Det er et ekstatisk rum drevet af polaritet og bevidsthed, og knytter tråde til tantra, shamanisme og spiritualitet.
Steen laver workshops og underviser i BDSM og fetich på forskellige sexolog-uddannelser. Han har bl.a. skrevet kapitlet om de seksuelle subkulturer i lærebogen om klinisk sexologi fra 2018, og instrueret dokumentarfilm om seksuelle subkulturer - som han også selv boltrer sig i. Han har i årtier lært om ekstatisk kink, bl.a. via ritualer i Californien med pionererne Fakir Musafar og Cleo Dubois.
Der er uendeligt meget at udforske i den erotiske dominans-rejse, fyldt med paradokser:
- frigørelse og bondage
- empati og brutalitet
- pirring og pinsel
- ømhed og magtlege
Hvordan vil vi dominere – og domineres?
Hvad bevæger det i os og hvordan skaber vi den bedste dialog og sikkerhed midt i vildskaben og overskridelserne?
——
Steen faciliterer tre workshops på KÆRLIG med en intro til “bevidst (conscious) kink”, om en anden måde at se det vi kalder BDSM på, end standarden med facader og protokoller.
Vi skal både dele og afprøve polariteten i praksis, i et varmt rum med plads til både følsomhed og tabuiseret begær.
WORKSHOPS
Bevidst kink og Meditativ bondage
Velkommen til en samtale om at kunne udforske skyggesider og dominans-polaritet på en bevidst, empatisk og åben måde. Hvor intentionen med dominans og bondage er at møde skjulte sider af os selv og hinanden, på en rejse ind i områder omkring overgivelse, hengivelse - og at guide hinanden udi at give slip. Det kan gøres i utallige tonearter og variationer - lad os finde vores helt egen.
Denne aften vil også fokusere på fysisk bondage - f.eks. med blindfold og reb, hvilket der vil gives gradvis indføring i, til dem som vil prøve.
Når først kroppen er fysisk bundet, kan der komme mange følelser frem - og med sansedeprivation og rolig musik når mange frem til en salig, ekstatisk tilstand indeni.
Vigtigt er at vi holder rum for hinanden på den rejse, for det er sårbart at slippe kontrollen over sin krop, og derfor kan det også slippe skyggesider af os løs som både kan skræmme og nydes og læres af på samme tid.
Efter aftale kan vi også pirre og berøre den bundne krop, langsomt og energiopbyggende, med følsom energi eller vibrerende erotik - alt efter hvad man ønsker at få ud af oplevelsen.
Medbring:
Hvis du har blindfold eller reb, så tage det gerne med, og ellers har vi nogle til dem som vil prøve.
Ekstatisk kink og ritual
Fokus er på de forbundne indre rejser i ekstatisk BDSM – og du inviteres til en smuk og intens øvelse.
Vi vil lege med rituel kink og skabe en fysisk forbindelse inspireret af urgamle kropsritualer.
I en moderne og blidere version af amerikanske indianerritualer, kan vi forbindes til hinanden via vores hjertechakra-områder. Jeg har taget en masse tøjklemmer og snore med, og så laver vi en fælles åbning. Vi danner par og binder os helt fysiskt sammen. Og så kan vi danse..
Fundamentet er mine erfaringer med de amerikanske conscious kink-pionerer Fakir Musafar og Cleo Dubois' arbejde, som jeg har lært af i Californien. Jeg vil fortælle og dele - og så vil vi øve os!
Lad os udforske overgivelsens natur og guide hinanden på en følsom rejse ud i gensidig hengivelse.
Ritualet kan indebære lidt smerte, hvilket vi vil søge at transmutere til ekstatisk åbning.
Vi lider en smule, bevidste og i fællesskab. Måske vil du blot se på, måske vil du danse med?
Bevidst Kink og fysisk dominans
Jeg guider os ind i tantrisk flogging, energiopbyggende spanking, berøring ved chakrazonerne, blidt som hårdt. I bølger af rytme og frekvenser, op og ned for intensitet i samspil.
Vi vil forbi de dualistiske skelnen mellem om det gør "godt" eller "ondt", vi vil smelte de blide og voldsomme berøringer sammen. Og vi vil mødes, med øjenkontakt og kærlighed, mens vi tager hinanden derhen.
Før øvelserne åbner jeg en snak om bevidst kink: Polariteten og den fysiske dominans kan virke både pirrende og skræmmende. Det vi kalder "BDSM" i dagligdagen er dog bare et ord, og bliver ofte associeret med kontrol og "straf". Men vi kan dyrke det bevidst, invitere sårbarhed og begær og frygt og skygger ind.
Vores fokus er på den bevidste, holistiske rejse hvor vi møder os selv og hinanden ved at gå ind i dominans-polariteten. Vores fokus er på at åbne, åbne, åbne.
Medbring:
Hvis du har en flogger, så tag den gerne med - og ellers har vi nogle klar, til dem som vil prøve.