Christian Sereno
KÆRLIG FESTIVAL
Terapeut, underviser, ceremonileder og tantramassør med en passion for at skabe nærværende hjerterum for healing, forløsning og dybere kontakt til os selv.
I sine 1:1-sessioner inviterer Christian dig til at sænke tempoet og vende opmærksomheden indad. Gennem healende massage, bevidst berøring, tantrisk energiarbejde og terapeutisk sparring skaber han et trygt rum, hvor kroppen får plads til at slippe spændinger, hjertet kan åbne sig, og gamle mønstre kan forløses.
Christian arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse af mennesket, hvor krop, følelser, energi og bevidsthed hænger tæt sammen. Hver session tager udgangspunkt i dig og dine behov – hvad enten du længes efter mere ro, følelsesmæssig forløsning, en dybere forbindelse til dig selv eller ønsker at styrke din livskraft.
I sit arbejde inddrager Christian blandt andet samisk tromme, healing og nøje udvalgte æteriske olier, som understøtter en sanselig og nærende oplevelse for krop, sind og ånd.
På KÆRLIG Festival tilbyder Christian individuelle sessioner med tantramassage, healing og sparrende samtaler.
Mange beskriver mødet med Christian som varmt, jordnært og dybt nærende – et sted, hvor de føler sig set, mødt og holdt, og går derfra med større ro, klarhed og kontakt til sig selv.
Christian faciliterer tillige saunagus på KÆRLIG festival