| Materialer | Forplejning | Program | Pakkeliste | Praktisk |
Lær at lave smykker – for nybegyndere og let øvede.
En sanselig introduktion til guldsmedens håndværk – i ro, nærvær og små hold.
Velkommen til et kreativt frirum
Drømmer du om at lære guldsmedehåndværk og skabe dit eget smykke med dine hænder? Nu kan du deltage i vores nye smykkekurser for begyndere i det stemningsfulde, nyindrettede værksted ved det gamle rådhus i Tranekær.
Underviserne
Mille Heindorf Rasmussen er fagudlært guldsmed.
LEGAT
Hvis du er studerende, pensionist, arbejdsløs eller befinder dig i en anden presset økonomisk situation, er der mulighed for at søge et legat til din billet her
GAVEKORT
Ønsker du dig gavekort til arrangementet, så kan det købes online lige her.
MATERIALER
Materialer beregnes individuelt alt afhængig af dit design og om du ønsker at arbejde med Bronze eller Sølv. Priserne starter fra omkring 30 kroner ved bronze og 300 kroner ved sølv til et flot smykke. Materialerne afregnes den sidste dag.
Se flere detaljer om arrangementet på siden HER
Smykkekursus hos Guldsmeden
Lær at lave smykker – for nybegyndere og let øvede.
En sanselig introduktion til guldsmedens håndværk – i ro, nærvær og små hold.
Velkommen til et kreativt frirum
Drømmer du om at lære guldsmedehåndværk og skabe dit eget smykke med dine hænder?
Nu kan du deltage i vores smykkekurser ved det gamle Rådhus i Tranekær.
Vi arbejder i et lille hold med max 3 deltagere, så der er god tid til den enkelte.
Kurset gennemføres også ved én deltager.
Undervisning med nærvær og faglighed
Kurset ledes af guldsmed Mille Heindorf, som med nænsomhed og stor faglighed guider dig ind i guldsmedens univers. Undervisningen foregår i små, intime hold med maks. fem deltagere, så der er god tid til nærvær, vejledning og fordybelse i processen.
Du lærer grundlæggende guldsmedeteknikker og får samtidig mulighed for at udforske dit eget formsprog. I løbet af kurset skaber du et unikt smykke, der bærer din personlige fortælling og energi. Processen kan være både meditativ og inspirerende – som en særlig pause fra hverdagen, hvor kreativiteten får lov at blomstre.
Værkstedet – et sted fyldt med ro og inspiration
Det nyindrettede værksted på rådhuset er fyldt med lys, varme og inspiration. Her får hænderne lov at skabe, mens tankerne falder til ro.
Hver deltager har sin egen faste arbejdsstation, og værkstedet er fuldt udstyret med alt det nødvendige guldsmedeværktøj – fra save, file og loddeudstyr til polérmaskiner og specialredskaber. Rummet er indrettet med både funktionalitet og æstetik for øje, så du kan arbejde koncentreret i rolige og smukke omgivelser.
Tag skabelsen med hjem
Under kurset kan du desuden få individuel vejledning i, hvad du har brug for til at komme godt i gang med dit eget lille guldsmedeværksted derhjemme – uanset om du drømmer om at fortsætte som hobby eller tage de første skridt mod en mere kreativ hverdag.
Du behøver ingen forudgående erfaring – kun lysten til at lære og skabe. Alle materialer og værktøjer er til rådighed under kurset.
Naturen lige udenfor døren
Kursets placering midt i Tranekær gør det let at finde ro og ny inspiration i naturen. I pauserne er der rig mulighed for gåture i naturen. Her kan du lade tankerne vandre, mærke landskabets rytme og hente fornyet energi til det kreative arbejde ved værkstedsbordet.
Særlige Hensyn
Hvis du har særlige fysiske hensyn, så er du stadig hjertelig velkommen.
Bare sig til - underviseren hjælper med at tilpasse aktiviteterne, så du får en givende og berigende oplevelse uanset. Det vigtigste er at du lytter til din krop og passer godt på dig.
Underviseren
Mille Heindorf
Mille Heindorf er både uddannet guldsmed og socialpædagog – en kombination, der skaber en særlig tryghed og dybde i hendes undervisning. Hun har arbejdet med smykkekunst siden 2006 og har mange års erfaring med at formidle det æstetiske håndværk på en nærværende og jordnær måde.
Til daglig er Mille en central del af teamet bag Tranekaer Centeret, hvor hun med passion og ro faciliterer kreative processer og meningsfulde møder mellem mennesker. Hendes tilgang er både fagligt funderet og menneskeligt varm – og hun brænder for at støtte andre i at udfolde deres skaberglæde.
Anbefalinger
“Jeg anede ikke, at jeg kunne skabe noget så fint med mine egne hænder. Mille skaber et rum, hvor man tør kaste sig ud i det – og bliver grebet hele vejen.”
– Tidligere deltager
“For mig blev kurset en pause fra hverdagen – et kreativt fristed, hvor jeg både lærte nyt og fik ladet op på en dybere måde.”
– Tidligere deltager
“Det føltes som et lille eventyr. Værkstedet, naturen, maden og ikke mindst fællesskabet gjorde oplevelsen helt særlig. Jeg tog hjem med både et smykke og ny inspiration.”
– Tidligere deltager
Lad dig inspirere
Her kan du se eksempler på smykker skabt af tidligere deltagere – fx håndlavede ringe med personligt præg, vedhæng inspireret af naturen eller små symboler smedet i sølv. Hvert værk rummer sin egen fortælling – formet med hænder, hjerte og nysgerrighed. Du vil opleve, hvordan materialer, symboler og personlige valg forvandles til små kunstværker med sjæl og karakter.
Flere deltagere beskriver kurset som en kreativ oase og en uforglemmelig oplevelse, der både gav ro, stolthed og ny skaberglæde.
Forplejning
Frokosten medbringer du selv. Der er køleskab på værkstedet.
Værkstedet har også en lille cafe hvor det er muligt at købe snacks og drikkevarer.
PROGRAM
10:00 – 13:00 – Guldsmedeværksted
13:00 – 14:00 – Frokostpause
14:00 – 16:30 – Guldsmedeværksted
16:30 – 17:00 – Afregning og Afslutning
Der vil også være mulighed for at arbejde på guldsmedeværkstedet i pauserne, hvis du ønsker det.
Ligesom der altid er mulighed for at tage en pause fra værkstedet, når du har brug for det.
(Hvis du får brug for at ankomme lidt senere eller gå lidt tidligere, f.eks. ifht den offentlige transport hertil. Så giver du bare underviseren direkte besked på forhånd.)
Materialer
Vi har både sølv, bronze, kobber og messing på lager til at arbejde med. Materialer beregnes individuelt alt afhængig af dit design og materialevalg. Priserne starter fra omkring 30 kroner ved bronze og 300 kroner ved sølv til at lave et flot smykke.
Du er også velkommen til at medbringe dine egne materialer som f.eks. sten eller gammelt guld/sølv til kurset. Vi arbejder med enkle smelte- og støbeteknikker, hvor metallet kan forvandles til eksempelvis kugler eller smukke, organiske former ved at hælde det flydende metal i vand. Det giver dig chancen for at skabe et unikt smykke med personlig historie og ny energi.
Erfaring
Du behøver ingen erfaring med guldsmedehåndværk for at deltage på kurset. Kurset er for alle der er interesserede.
Som udgangspunkt anbefaler vi at lave følgende typer smykker, ud fra din erfaring med guldsmedehåndværket, for at kunne sikre du når i mål:
Er du nybegynder: Vedhæng eller ørehængere.
Har du lidt erfaring: Vedhæng, ørehængere, en smal fingerring.
Har du mere erfaring: Vedhæng, Ørehængere, Ørestikkere, Smal/Bred fingerring eller en broche.
Indfatning
Du kan fint lave enkle indfatninger af rå stene og naturmaterialer. Både ved at vikle tråde som holder på materialerne eller lime dem sammen. Det vejleder underviserne i alt afhængig af dit design.
Indfatning af facetterede ædelstene:
- Hvis du har erfaring med at indfatte facetterede ædelstene og ikke har brug for undervisning, vil du også fint kunne arbejde med indfatning på kurset. Værktøjet er til rådighed.
- Hvis ikke du har erfaring med den type indfatning, vil det kræve et andet seperat fattekursus, for at lære grundteknikkerne til den del.
Pakkeliste
Praktisk tøj til værkstedet
Indendørs sko til værkstedet.
Billed-id (kørekort / pas)
Eventuelt:
Forklæde
Notesbog
Drikkedunk / Termokop
Overtøj og fodtøj der passer til årstiden med gåture i skoven.
Se mere inspiration her
Deltagerbetingelser
Læs mere HER
Sprog
Dansk (Underviseren taler også engelsk)
Pladser
Max 3 deltagere
Legat
Hvis du står i en presset økonomisk situation, er der mulighed for at søge et legat til din billet her
Gavekort
Kurset kan også gives som gave – fx til en veninde, partner eller familiemedlem, der drømmer om at skabe noget med hænderne. Det kan købes online lige her.
Andet:
Alkohol: Ikke tilladt
Rygning: Kun på det isolerede rygeområde udendørs.
Alderskrav: Minimum 18 år.
ER DU I TVIVL ?
Hvis du overvejer at deltage og ønsker at hilse på underviseren inden, for at fornemme om det her er for dig. Så tilbyder vi et telefonmøde eller onlinemøde på messenger/FaceTime. Du udfylder bare kontaktformularen herunder - og så vil underviseren kontakte dig for at aftale et møde.
Opkaldet er selvfølgelig helt uforpligtende.
Transport:
- Bil: Der er gratis parkering og god plads på området omkring Adamas centeret. Der er offentlige ladestandere til elbiler i 3 minutters gå-afstand.
- FlixBus kører til Rudkøbing på Langeland. Herfra kører Fynbus til Tranekær Slot.
- DSB: Togene kører til Svendborg. Herfra kører bussen til Tranekær Slot.
- Bus: Fynbus kører direkte til Tranekær og stopper 100 meter fra Adamas centeret. Stoppestedet hedder Tranekær Slot
- Samkørsel: Vi opretter desuden en lukket facebook gruppe for deltagere ved hvert arrangement, med mulighed for at arrangere samkørsel.
Rejseplanen: Se mere på rejseplanen
Rutevejledning: Find vej med Google maps
Adresse: Tranekaer Center - Rådhuset - Slotsgade 22 - 5953 Tranekær - Langeland